Mediehuset Sermitsiaq.AG - sprogpolitik

 

Mediehuset Sermitsiaq.AG har formuleret sin sprogpolitik med udgangspunkt i Inatsisartut-lov nr. 7 af 19. maj 2010 om sprogpolitik. Her fremgår det, at private virksomheder med mindst 10 ansatte, offentlige virksomheder og myndigheder skal udarbejde en sprogpolitik.

Mediehuset Sermitsiaq.AG er en rummelig arbejdsplads, også etnisk, kulturelt og sprogligt. Mediehuset Sermitsiaq.AG er en dobbeltsproget virksomhed. Grønlandsk og dansk er hovedsprogene i organisationen internt og i ca. 90% af alle udgivelser på tværs af platforme. Tredje sprog er engelsk.

Der findes flersprogede medarbejdere i de fleste af organisationens afdelinger. Flertallet af de ansatte taler eller forstår enten grønlandsk eller dansk.

Mediehuset Sermitsiaq.AG producerer alle sine udgivelser på print på grønlandsk og dansk, og investerer en væsentlig del af sine ressourcer i oversættelse mellem de to sprog. Mediehuset udgiver også engelsksprogede nyheder, der blandt andet har til formål at gøre relevante nyheder og samfundsmæssige artikler tilgængelige overfor flere nationaliteter og på tværs af sprogbarrierer.

Mediehusets sprogpolitik har til formål at:
• Styrke flersprogethed og mangfoldighed. 

    Det gør vi ved at respektere hinandens brug af sproget, og give mulighed for at ytre sig på det sprog man bedst behersker
 
• Styrke det grønlandske sprog, og udvikling heraf som modersmål og andetsprog.

    Det gør vi ved at inddrage sprogene i den årlige medarbejdersamtale, og får talt om hvilke ønsker medarbejderen har til at forbedre sprogkundskaberne.
    Efter samtalen sørger ledelsen for at der sker en opfølgning, således at medarbejderen får et skitseret sprogforløb.
    
    Forløbet kan være privatundervisning i det grønlandske sprog, eller et ophold på en sprogskole, eller løbende evaluering af ens tekster med en kyndig underviser
 
• Sikre mest muligt tosproglighed for medarbejderne, og således styrke integrationen mest muligt.

    Det gør vi ved at vi hjælper hinanden i at blive dygtigere til at lære sproget, og korrigerer hinanden med et smil

• Styrke vores sprog i offentligheden.
    Det gør vi ved at sørge for, at nyhederne bliver oversat hurtigst muligt, så det kommer vores læsere til gavn. Dette gælder specielt for vores hjemmeside www.sermitsiaq.ag.

    Ledelsen sørger for at der tilknyttes en ekstern sprogkyndig i både grønlandsk og dansk, som evaluerer grammatikken og de oversættelser vi bringer til offentligheden.

    Disse evalueringer bør ske hvert halve år.
 

 
Inatsisartutlov nr. 7 af 19. maj 2010 om sprogpolitik

Kapitel 1
Formål og definition

§ 1. Formålet med Inatsisartutloven er at sikre klare rammer for landets sprogpolitik, herunder om sproglig integration ved at
1) sikre det grønlandske sprog som et komplet og samfundsbærende sprog,
2) styrke det grønlandske sprog og udvikling heraf som modersmål og andetsprog,
3) imødegå og fjerne de eksisterende sprogbarrierer, så tosprogethed og flersprogethed kan blive en styrke og en rigdom, og
4) fremme kontinuitet i sproglig tilegnelse i samfundet for at styrke Grønland som et videnssamfund.

§ 2. Sproglig integration er rettet mod 3 persongrupper
1) de, der har behov for at lære grønlandsk,
2) de, der har behov for at lære dansk eller engelsk
3) de, der har behov for indføring i grønlandsk kultur, historie og samfundsforhold.
Stk. 2. Ved sproglig integration forstås fjernelse af sprogbarrierer og styrkelse af sprogtilegnelsen for de i stk. 1 nævnte persongrupper med henblik på at forbedre mulighederne for borgernes deltagelse i samfundet og styrkelse af den grønlandske fællesskabsfølelse og identitet.

Kapitel 2
Sprogpolitik

§ 3. Det grønlandske sprog er det officielle sprog i Grønland og anvendes i offentlige forhold.
Stk. 2. Det grønlandske sprog består af tre hoveddialekter. Det er de dialekter, der tales i Avanersuaq, Tunu og Kitaa.
Stk. 3. Det danske sprog kan anvendes i offentlige forhold.
Stk. 4. Engelsk og andre fremmedsprog anvendes i det omfang, der er behov herfor.

§ 4. Private virksomheder med mindst 10 ansatte, offentlige virksomheder og myndigheder skal udarbejde en sprogpolitik.
Stk. 2. En sprogpolitik kan indeholde
1) en kortlægning af myndighedens eller virksomhedens sproglige kompetencer,
2) en synliggørelse af fremmedsproglige og kulturelle kompetencer,
3) en synliggørelse af myndighedens eller virksomhedens eksterne sproglige image,
4) retningslinjer for intern og ekstern kommunikation, og
5) kompetencemål for ansatte.
Stk. 3. Det påhviler arbejdsgiveren at foretage en individuel og personlig samtale med medarbejderen om medarbejderens behov for sprogundervisning samt indføring i grønlandsk kultur, historie og samfundsforhold.
 
Kapitel 3
Sprogtilegnelse

§ 5. Personer med fast bopæl i Grønland har ret til at tilegne sig grønlandsk og dansk samt sprog med international rækkevidde, i tale og skrift, således at de kan deltage i samfundslivet og anvende og udvikle deres modersmål.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan efter samråd herom med arbejdsmarkedets organisationer og andre relevante parter fastsætte regler om udmøntningen af den i stk. 1 nævnte ret, herunder om kursus- og undervisningstilbud og frihed til deltagelse heri. 

Kapitel 4
Tilsyn, sanktioner og klage

§ 6. Naalakkersuisut fører tilsyn med virksomhederne og myndighedernes overholdelse af loven. Naalakkersuisut kan overlade tilsynet til andre myndigheder og institutioner under Grønlands Selvstyre.
Stk. 2. De i § 4 nævnte private virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner skal efter anmodning herom fra tilsynsmyndigheden fremsende et eksemplar af virksomhedens, myndighedens eller institutionens sprogpolitik og dokumentere afholdelsen af de i § 4, stk. 3 omhandlede samtaler.
Tilsynsmyndigheden kan hos de i § 4 nævnte private virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner i øvrigt indhente de oplysninger, som er nødvendige for varetagelse af tilsynspligten.
Stk. 3. Inatsisartuts institutioner er ikke omfattet af tilsynet.

§ 7. For overtrædelse af § 4, stk. 1 og 3 kan der idømmes bøde.
Stk. 2. For manglende efterkommelse af de i § 6, stk. 2 nævnte forpligtelser kan der idømmes bøde.

§ 8. Klager over manglende udarbejdelse af sprogpolitik, jf. § 4, stk. 1 og manglende afholdelse af den i § 4, stk. 3 nævnte samtale, kan indgives til tilsynsmyndigheden.

Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 9. Inatsisartutloven træder i kraft 1. juli 2010.
Stk. 2. Sprogpolitikken på de enkelte arbejdspladser, jf. § 4, stk. 1, skal senest være udarbejdet den 1. oktober 2010.

Grønlands Selvstyre, den 19. maj 2010
Kuupik Kleist
/
Mimi Karlsen