Mediehuset Sermitsiaq.AG - sprogpolitik
Mediehuset Sermitsiaq.AG har formuleret sin sprogpolitik med udgangspunkt i Inatsisartut-lov nr. 7 af 19. maj 2010 om sprogpolitik . Her fremgår det, at private virksomheder med mindst 10 ansatte, offentlige virksomheder og myndigheder skal udarbejde en sprogpolitik. Mediehuset Sermitsiaq.AG er en rummelig arbejdsplads, også etnisk, kulturelt og sprogligt. Mediehuset Sermitsiaq.AG er en dobbeltsproget virksomhed. Grønlandsk og dansk er hovedsprogene i organisationen internt og i ca. 90% af alle udgivelser på tværs af platforme. Tredje sprog er engelsk. Der findes flersprogede medarbejdere i de fleste af organisationens afdelinger. Flertallet af de ansatte taler eller forstår enten grønlandsk eller dansk. Mediehuset Sermitsiaq.AG producerer alle sine udgivelser på print på grønlandsk og dansk, og investerer en væsentlig del af sine ressourcer i oversættelse mellem de to sprog. Mediehuset udgiver også engelsksprogede nyheder, der blandt andet har til formål at gøre relevante ...